Ensemble Hovaldt

Ensemble Hovaldt bestående af fra venstre Philip Cobb, Susanne Skov, Janus Mogensen, Jesper Busk Sørensen og Thomas Watson i Københavns Domkirke den 11. dec. 2011. Foto Asger Simonsen.

Ensemble Hovaldt består udelukkende af professionelle musikere. Udgangspunktet for dette sammenspil er et ønske om at skabe opmærksomhed omkring ensembletypen men også at sprede musikken og give oplevelser til lyttere og koncertgængere.

Musikerne er valgt ud fra kravet om et højt musisk niveau. Medlemmerne er de bedste fra ind- og udland med kapacitet inden for orkester- og kammermusik. Vi forsøger at sikre, at ensemblet er så velspillende, fleksibelt og alsidigt som muligt for at kunne spille forskelligartede koncerter, der passer til forskellige arrangementer. En høj standard skal være hjørnestenen for at sikre en stor interesse fra publikums og mediernes side samt bidrage til en stærkere profilering af de involverede parter.

Gennem sådanne koncerter af høj kvalitet bliver der sat fokus på det musikudviklende arbejde, og bidragsyderen får omtale som støtte af den levende, udøvende kultur. Vi har gennem de sidste år spillet koncerter i alle de store kirker i København og i den forbindelse haft et tæt samarbejde med DR, som har transmitteret flere af disse.

Siden julen 2007 har ensemblet afholdt en velgørenhedskoncert til fordel for Reden International. Ved disse koncerter har blandt andre Peter Mygind, Ulla Henningsen, Andrea Pellegrini og Louise Fribo medvirket som solister.

Ensemblet er bygget op på en sådan måde, at repertoiret og ensemblestørrelsen kan variere fra gang til gang. Vi dækker bredt rent musikalsk og optræder med alle klassiske genrer.
Vi spiller mange kirkekoncerter men har ligeledes spillet ved indvielser og i kulturhuse og musikforeninger.

Koncert kalender


Julekoncert i Københavns Domkirke

Spilles søndag d.16. december